Freelance webdesigner i København

Den side, du er inde på lige nu, er designet af Nicolai Sørensen. Jeg har været freelance webdesigner siden 2011, hvor jeg begyndte at designe og udvikle hjemmesider for kunder. Sidenhen har jeg udvidet mine kompetenceområder til også at omfatte online markedsføring.

Når jeg designer en hjemmeside, er det altid for at skabe en effektiv og skalérbar platform, der fungerer efter et overordnet mål – hvad enten det er at generere leads, informere eller et helt tredje mål.

I min optik er et succesfuldt webprojekt ikke kendetegnet ved et innovativt design, men ved at være brugervenligt, informerende og opfordre den besøgende til at foretage en handling, der understøtter hjemmesidens formål.

Webdesign med fokus på online marketing

Mine interesse- og kompetenceområder dækker også digital markedsføring. Jeg bygger udelukkende hjemmesider, der har potentiale til at blive markedsført. Typisk er det gennem Google Ads, der tidligere gik under navnet AdWords, og organisk SEO, hvor jeg virkelig kan gøre en forskel. 

Jeg elsker at hjælpe virksomheder med at opnå større eksponering i Googles søgeresultater, så de hjemmesider, jeg har designet og udviklet, rent faktisk er til nytte for de personer, de er relevante for. Derfor opbygger jeg altid webdesign med udgangspunkt i, hvilke faktorer Google lægger vægt på, når de analyserer en hjemmeside.

Hvis du er interesseret i at se flere cases som denne, kan du besøge min hjemmeside. På min hjemmeside kan du også læse mere om, hvem jeg er, hvad jeg tilbyder, og hvordan jeg arbejder med både design af hjemmesider og online markedsføring.

Besøg mig her: https://nicolaisoerensen.dk